Sunder Lal Patwa Alder, dødsårsag, biografi, fakta og mere

Sunder Lal Patwa profil





Var
Rigtige navnSunder lal patwa
KælenavnIkke kendt
ErhvervIndisk politiker
PartiBharatiya Janata Party (BJP)
BJP logo
Politisk rejse• Tjente som medlem af Madhya Pradesh lovgivende forsamling fra 1957-67, 1977-97 og 1998
• Blev generalsekretær for Jan Sangha, Madhya Pradesh i 1975.
• Tjente som medlem af Janata-partiets arbejdsudvalg i 1977.
• Valgt som Chief Minister (CM) for Madhya Pradesh to gange fra januar 1980 til februar 1980 og marts 1990 til december 1992.
• Fra 1980-1995 tjente som leder af oppositionen ved Madhya Pradesh lovgivende forsamling. Derudover blev Patwa formand for den offentlige regnskabsudvalg, Madhya Pradesh lovgivende forsamling i samme periode.
• Blev præsident for BJP, Madhya Pradesh i 1986.
• Valgt til 11. Lok Sabha i 1997.
• Genvalgt til 13. Lok Sabha (2. valgperiode) i 1999.
• Fra 13. oktober 1999 til 30. september 2000 fungerede han som EU-kabinetsminister for udvikling af landdistrikter.
• Fra 30. september 2000 til 7. november 2000 fungerede han som EU-kabinetsminister, kemikalier og gødning.
• Valgt som Union Cabinet Minister, Mines fra 7. november 2000 til 1. september 2001.
Fysiske statistikker og mere
ØjenfarveSort
HårfarveSalt peber
Personlige liv
Fødselsdato11. november 1924
Dødsdato28. december 2016
FødselsstedKukreshwar, Madhya Pradesh, Indien
DødsstedBhopal, Madhya Pradesh, Indien
DødsårsagHjerteanfald
Alder (som den 28. december 2016) 92 år
FødselsstedKukreshwar, Madhya Pradesh, Indien
Stjernetegn / SolskiltSkorpionen
NationalitetIndisk
HjembyKukreshwar, Madhya Pradesh, Indien
SkoleIkke kendt
KollegiumIkke kendt
uddannelsesmæssige kvalifikationerMellemliggende
DebutI 1957, da han blev valgt som medlem af Madhya Pradesh lovgivende forsamling.
Familie Far - Sen Mannalal Patwa
Mor - Ikke kendt
Bror - 4
Søster - Ikke kendt
Nevø - Surendra Patwa (minister for kultur og turisme, Madhya Pradesh)
Sunder Lal Patwa nevø Surendra Patwa
ReligionHinduisme
Kontroverser• I juni 1990 organiserede Sunder Lal Patwa en privat funktion i Kukreshwar, hans hjemby i Mandsaur-distriktet, for at markere sin fars sjette dødsdag for Mannalal Patwa. Skønt det var en privat funktion, var ikke kun hele statskabinettet til stede, men selv premierministeren blev overtalt til at tage fri for at deltage i ceremonien. Da han så dette, fremmede Kongressen et udsættelsesforslag i statsforsamlingen med påstand om 'massiv misbrug af officielt maskineri.'
• Patwa blev påstået af mange oppositionsledere igen og igen for at være en marionetchefminister, ude af stand til at tage uafhængige beslutninger og være fuldstændig afhængig af en del af BJP-kommandoen, der støttede hans øverste ministerskab.
Piger, anliggender og mere
CivilstandGift
Anliggender / veninderIkke kendt
KoneSent på nar Kunwar Patwa
Børn De er - Ingen
Datter - Ingen

Sunder Lal Patwa går bort





ranveer kapoor fødselsdato

Nogle mindre kendte fakta om Sunder Lal Patwa

  • Røg Sunder Lal Patwa: Ikke kendt
  • Drak Sunder Lal Patwa alkohol: Ikke kendt
  • Patwa tjente som Madhya Pradesh Chief Minister to gange, først for en kort periode på mindre end en måned i 1980 og senere, da han kørte på Ram Mandirs 'bølge', kom han tilbage til magten i marts 1990. Imidlertid kom hans anden periode på sædet magt blev reduceret ved indførelsen af ​​præsidentens styre i 1992 efter nedrivningen af ​​Babri Masjid.
  • Kommer fra Malwa region blev han tilknyttet Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) i en alder af 18. Han var et aktivt medlem og leder af Bharatiya Jana Sangh og blev fængslet under lov om vedligeholdelse af intern sikkerhed under krisen fra juni 1975 til januar 1977.
  • Som Chief Minister for ude parlamentsmedlem i 1991 var han den, der havde indledt processen med privatisering af statens el-bestyrelse.
  • Hans nevø, Surendra Patwa, er den nuværende minister for kultur og turisme i den BJP-ledede statsregering i Madhya Pradesh.
  • Patwa blev fundet bevidstløs om morgenen den 28. december og blev hastet til et privat hospital, hvor han blev erklæret 'bragt død'. Obduktionsrapporten nævner hjertestop som dødsårsag.